Derfor udvikler nogle heste aggressiv adfærd og hvordan du kan bruge hestens kommunikationstrappe til at fjerne årsagen

Indenfor de sidste 10-15 år er der kommet meget mere fokus på forskning indenfor heste generelt. En del af den forskning er ”oversat” til et noget, der er direkte brugbart for ryttere, trænere, avlere og hesteejere, som vi kan implementere i vores træning og management. Noget af den forskning der er foretaget, handler om hestens adfærd og hvordan flokken kommunikerer med hinanden og os mennesker. Derfor ved vi i dag mere om hvorfor nogle heste udvikler aggressiv adfærd. Når vi kender ved det, så kan vi lægge en meget mere effektivt træningsplan for hvordan vi hjælper hesten af med årsagen til den aggressive adfærd.

I mit svar til en bekymret hesteejer, kan du læse om de 2 grundlæggende årsager til at nogle heste udvikler aggressiv adfærd, dæmpende signaler og hestens kommunikationstrappe, og få mit bud på hvad der skal til, for at hjælpe hesten af med dens problem.

Lær om hestens dæmpende signaler og hestens kommunikationstrappe

Hesten på billedet her udviser tegn på dæmpende signaler. Det ses blandet andet på ørerne, der vender let bagud og ud til hver sin side. Øjnene er halvt lukkede. Mulen er lang og spids og læberne er trukket sammen. Hesten ser generelt meget utilpas/utryg ud over situationen.

Spørgsmål fra en omsorgsfuld hesteejer

Hejsa

Jeg har en 5 års varmblodshoppe, som til tider bliver meget aggressiv. Den aggressive adfærd kan komme, når hun skal have grime på, trense på eller dækken på. Det kan også komme ud af det blå, når jeg strigler eller nusser hende. Det er som om at hun tror, der vil ske hende noget slemt og derfor forsvarer sig eller at jeg ikke må ændre/flytte hende. Jeg træner hende en hel del via TRT Method, men det bliver ikke konsistent bedre. De aggressive tendenser kommer frem på daglig basis. I dag har hun bidt et menneske i armen, som bare ville nusse hende, fordi hun stod med hovedet ude af sit vindue. Der er dog også dage, hvor hun er glad og jeg kan alt med hende uden dårligt humør.

Hun er i behandling for mavesår, da hun har et blødende mavesår i den hvide del. Så min teori er, at smerterne i maven blandet med dårlige oplevelser har fået hende til at udvikle denne aggressivitet. Jeg har kun haft hende i 6 måneder, men har ikke udsat hende for noget frygteligt. Jeg har kun behandlet hende med respekt og omsorg.

Jeg håber, du har et bud og nogle tips.

Mit svar til en omsorgsfuld hesteejer

Kære omsorgsfulde hesteejer

Tusind tak for dit meget relevante spørgsmål.

Jeg synes det er rigtig dejligt, at du er opmærksom på din hoppes adfærd, og at du forsøger at finde årsagen til adfærden og løse problemet den vej. Det at finde årsagen og fjerne/ændre det der skal til, det er den langtidsholdbare løsning på ethvert problem.


Og på den måde hjælper du også din hoppe af med hendes problem. Det i sig selv fortæller mig, at du kun vil din hest det bedste, at du respekterer den for det individ den er, og at du lytter til.
For at finde løsningen på din hoppes adfærd, så skal vi først se på de 2 grundlæggende årsager til at nogle heste udvikler aggressiv adfærd. 

Venlig hilsen
En omsorgsfuld hesteejer

De 2 grundlæggende årsager til at nogle heste udvikler aggressiv adfærd?

De to grundlæggende årsager til aggressive adfærd hos heste er fysisk eller psykisk smerte

På billedet øverst til venstre ses en hest, der enten sover eller har lukket ned for indtryk fra omgivelserne. Hvilken situation det er, kommer an på om den står sådan tit og længe adgangen. Det ses blandt andet på ørerne der vender bagud, de næsten lukkede øjne og mulen der hænger. Billedet nederst til højre viser to blødende mavesår.

Fra naturens side er heste meget samarbejdende, nysgerrige og fredelige væsner. De har brug for flokkens beskyttelse og at alle individer i flokken er raske og friske, så de ikke tiltrækker rovdyr.
Derfor er velfungerende heste ikke som udgangspunkt aggressive. De ønsker hverken at skade andre eller risikere selv at blive skadet i en slåskamp.

Når en hest bliver aggressiv, er det derfor udtryk for en eller anden form for mistrivsel – der er et eller andet, som hesten har et problem med. Ved at finde årsagen til det problem, kan vi hjælpe hesten af med problemet og den vej rundt igen få en velfungerende hest.

Der er grundlæggende to årsager til at nogle heste udvikler aggressiv adfærd og det

  1. Fysisk Smerte
    Smerte er en stressfaktor og langvarig stress påvirker humøret i negativ retning.
    Du skriver, at din hoppe allerede er i behandling for mavesår. Med den rette behandling bør du indenfor kort tid se en bedring. Hvis du ikke gør det, så kan det skyldes at den underliggende årsag til mavesåret stadig er til stede og dermed vedligeholder mavesåret.
    Den underliggende årsag kan igen stamme fra en smerte et sted i kroppen. Det kan være som at lede efter en nål i høstak, hvis hesten ikke udviser fysisk tegn som for eksempel haltheder.
    En underliggende årsag kan også være den anden årsag til mistrivsel, som er mental ubalance.

  2. Mental ubalance – som i værste fald kan være et psykisk traume
    Hvis der er noget i det nære miljø, flokken eller træningen der stresser hesten, så kommer den i mental ubalance. Hvis stressoren er til stede det meste eller hele tiden, så vil hesten være stresset hele tiden og dermed være udsat for langvarig stress. Det kan for eksempel være en anden hest i flokken, som din hoppe er bange for eller noget andet i miljøet.
    Et psykisk traume opstår som følge at et voldsomt chok i forbindelse med en hændelse, en ulykke eller et overgreb. Det kan også opstå, hvis hesten i en længere periode er udsat for en træningsmetode, der hele tiden, og på uforudsigelig vis, skifter mellem negativ forstærkning og positiv straf, og som benytter sig af et meget højt pres og bygger på dominans. Hvornår en given træning bliver for meget for den enkelte hest, er individuelt, nogle kan ”klare” mere end andre. Men det vil til enhver tid være hestens opfattelse af træningen, der tæller for hesten – uanset vores opfattelse og intention med træningen.
    Også her kan langvarig stress eller et psykisk traume påvirke humøret i negativ retning.

Den adfærd du beskriver at din hoppe har, kan tyde på at vi skal lede hos begge årsager, for at finde ud af hvorfor din hoppe i nogle situationer og nogle dage udviser aggressiv adfærd.

Det at adfærden ikke er der hele tiden alle dage, kan tyde på at der er ”noget” der udløser det.

Smerte kan variere i styrke fra dag til dag, hvilket kan være grunden til at din hoppe har gode dage, hvor hun er i godt humør og du kan alt med hende – de dage hvor den fysiske smerte ikke er så stor.

Ud over det beskriver du, at adfærden især kommer til udtryk, når hun skal have grime, trense eller dækken på. Og det kan også komme når du strigler eller nusser hende. Det kan tyde på, at du gør ”noget” i de situationer, som din hoppe har dårlige minder om eller at det der skal ske bagefter, ikke er noget din hoppe forbinder med noget rart. Det kan for eksempel være, at den allerførste gang hun fik grime på, da oplevede din hoppe det som et overgreb. Og denne følelse har hængt ved i kroppe på hende og hun har overført det til trensen eller måske bare i det hele taget at få ”noget” på eller over hovedet. Vi ved i dag, at hvis heste har været udsat for et traume tidligere, så er sandsynligheden for at de re-traumatiseres ved andre hændelser stor – de har altså lettere ved at blive traumatiseret igen.

Mange mavesårsheste er følsomme på kroppen, så det kan også være derfor at hun reagerer når du strigler og nusser hende.

Du skriver at adfærden kan komme ud af det blå.

Som udgangspunkt vil heste altid komme med et forvarsel. Gør de ikke det, skyldes det at de tidligere har oplevet, at der ikke blev lyttet til dette forvarsel. På samme måde, som hvis nu din veninde ikke reagerer på din henvendelse, før du råber tilstrækkeligt højt. Så vil der ikke gå lang tid, før du vil starte med at råbe højt til hende – for hun hører dig alligevel ikke hvis du taler i normalt stemmeleje. Og pludselig en dag, vil din veninde måske undre sig over, at du altid starter med at råbe til hende - og spørge dig hvorfor.

Uden at kende din hoppe, så er det min påstand at hun kommer med et forvarsel. Måske er det lille bitte og kun i kort tid, men det er der.

Det leder mig hen på det næste jeg vil komme ind på her, nemlig hestens sprog og kommunikationstrappe. For at kunne hjælpe din hoppe, skal vi nemlig vise hende at vi lytter til hende – også til de små kommunikationssignaler.

Hestens sprog og de 5 trin på hestens kommunikationstrappe

Den hollandske forsker Rachael Draaisma har gennem et stort studie kort langt en række dæmpende signaler, overspringshandlinger, stresssignaler og afstandsstagende signaler og indsat dem i hestens kommunikaitonstrappe.

Jeg vil kort beskrive de 5 trin på hestens kommunikationstrappe og nogle af de kommunikationssignaler som den benytter på de enkelte trin. Det er et stort emne og derfor kan jeg ikke gå i detaljer med det her.

For at afgøre om hesten udviser et af signalerne på de enkelte trin, så skal signalet forekomme gentagen gange og sammen med mellem 2-5 andre signaler på samme trin. Derudover skal man altid vurdere hele situationen som hesten befinder sig i, for at afgøre om der er tale om et dæmpende signal eller ej.

Trin 1: hesten udviser dæmpende signaler
Dette trin er det nederste trin og det er her hesten udviser de små, og for nogle næste usynlige, signaler. Det kan være den tygger uden at have noget i munden, gaber, strækker kæbelejet, blinker, ser væk, vender hovedet væk og så videre. Pt har Rachael kortlagt 20 dæmpende signaler og jeg ved at hun har flere signaler som hun mener hører til her. Dæmpende signaler bruger hesten til at dæmpe sig selv og/eller omgivelserne. Det er dem, den bruger til at fortælle de andre i flokken om de må komme helt tæt på eller om de skal holde sig lidt på afstand.

Bliver den ikke hørt på dette trin, går den videre til det næste trin.

Trin 2: Hesten udviser overspringshandlinger
Hvis hesten stadig oplever, at det der gør den anspændt er til stede og at de dæmpende signaler ikke virker, så vil den begynde at udvise overspringshandlinger. En overspringshandling kan være at gnubbe hovedet på forbenet eller op af andre, bide i sig selv (typisk i siden eller i bringen), slikke på ting, skrabe i jorden, rulle sig, slå med hovedet og så videre. Overspringshandlinger er handlinger hvor hesten forsøger at dæmpe sig eller omgivelserne, ved at lave noget helt andet end det den/vi var i gang med. Som et forsøg på at distrahere sig selv fra det som er svært.

Bliver hesten stadig ikke hørt og er stressoren stadig til stede, går den videre til det næste trin.

Trin 3: Hesten udviser stresssignaler
Stress signaler handler først og fremmest om kropstegn som højt løftet hals og hoved, anspændt og hård muskulatur, runde øjne (de skal i normal tilstand være mandelformede), sammenpressede læber og andre tegn omkring mule og mund samt ørernes position og aktive bevægelse. Udover det er ofte vandladning og/eller afføring også tegn på et højt stressniveau. Begynder det at bliver rigtig slemt holder hesten op med at spise (vil ikke tage godbidder) og drikke, og den bliver nemmere forskrækket og farer sammen.

Bliver hesten stadig ikke hørt, går den videre til næste trin.

Trin 4: hesten udviser afstandsstagende signaler
Bliver der stadig ikke lyttet til hesten og befinder den sig stadig i en anspændt situation, vil den begynde at udvise afstandsstagende signaler. Den vil flytte/jagte med individer omkring den, den vil true med at bide eller sparke. Den kan puste sig op, bøje nakken og/eller bukke. Den vil selv forsøge at skabe afstand mellem den selv og det som gør den anspændt (stressoren). Ved at få stressoren på afstand, kan hesten begynde at slappe af igen. På dette trin vil hesten forsøge enten at få stressoren til at flytte sig væk, eller den vil selv tage afstand til stressoren – alt efter hvad der er muligt for den i situation. Står den for eksempel bundet eller i en boks, så har den ikke selv mulighed for at skabe afstand og er derfor nødt til at true sig til afstand, for at få stressoren til at gå væk.

Bliver hesten stadig ikke hørt, bliver det for meget og den når til det øverste trin.

Trin 5: Hesten er i højeste anspændthed eller i choktilstand
Når hesten befinder sig på det øverste trin, så er det enten fordi, alle andre kommunikationsformer på de underliggende trin er opbrugte eller fordi den kommer i pludselig choktilstand. Her ser vi 3 forskellige slags adfærd
#1 den flygter
#2 eller den kæmper
#3 eller den stivner, bliver handlingslammet og lukker ned
Hvilken adfærd den enkelte hest vil udvise på det øverste trin, er svært at forudsige på forhånd. Det afhænger af flere parametre, herunder tidligere oplevelser.

Den adfærd du beskriver, kunne tyde på at din hoppe tit befinder sig på trin 4, hvor den forsøger at skabe afstand eller plads omkring sig ved at udvise afstandsskabende signaler. Det kan være den er presset over pladsforholdene, måske er den utryg ved hesten i naboboksen eller på striglepladsen ved siden af, men da den ikke selv kan komme væk, så forsøger den at få andre til at gå væk. Det kan også være den føler sig presset i træningssituationen, måske fordi den ikke forstår opgaven, når du beder den om at flytte sig. Præcis hvad der gælder for din hoppe, er svært at sige, da jeg ikke har selv har observeret hende, din håndtering og træning af hende.

Det vi skal huske er, at vi kan have de bedste intentioner og kun være blid i vores signaler, men det er altid hestens opfattelse af situationen, der tæller for hesten. Derudover skal vi huske at kigge på hele situation – altså hvor befinder vi os og hvilke muligheder har hesten for at sige fra og tage afstand.

Det er ikke nødvendigvis sådan at heste tager et trin ad gangen op ad kommunikationstrappen. Den kan godt springe trin over, især hvis der opstår en pludselig forskrækkelse eller chok eller hvis den ikke bliver hørt på de nederst trin.

I mit løsningsforslag til dig, skal du ind og lede efter de små signaler og vise din hoppe at du hører hende og lytter til hende.

Lær din hests dæmpende signaler at kende og fortæl den du lytter, før den eskalerer sin adfærd

Lær din hests dæmpende signaler at kende og vis den du lytter til den

Hesten på billedet øverst til venstre viser dæmpende signaler og tegn på at den er utilpas/utryg i situationen. Det ses blandt andet på ørerne der vender lidt flat ud til hver side, de halvt lukkede øjne og den spidse mule. Hesten på billedet nederst til højre er nysgerrig og tilstede i situationen. Det ses blandt andet af ørerne der lyttende og nysgerrigt peger frem, de mandelformede (tendens til runde) øjne, den afslappede mule og hoved og hals holdes i vandret.

Jeg plejer at sige, at hvis det vi gør nu, ikke hjælper, så er der to muligheder:

#1 enten gør vi noget forkert - træner forkert

#2 ellers er der noget i vejen – fysisk med hesten eller mistrivsel i det miljø den befinder sig i

Du er allerede i gang med behandling for mavesår, så lad os se tiden an med det, inden du eventuelt undersøger for andre fysiske smerter.

Derfor er det du kan prøve at ændre, din håndtering og træning. Herunder også prøve at kigge på om din hest trives i det miljø hun er i nu, om hun trives med det foder hun får, den foldtid hun har, i flokken og så videre. Vi kan som mennesker godt synes, at vi har fundet det perfekte opstaldningssted. Men hvis hesten ikke trives i det, så kan det være en løsning at finde ud af hvorfor og så forsøge at finde et sted, hvor hesten får opfyldt sine behov. Jeg er ikke fortaler for den ene løsning frem for den anden. Alle heste er forskellige og vi skal optimere ud fra hvad den enkelte hest er mest tryg ved.

Du skriver at du træner en del efter TRT metoden, men at det ikke konsekvent bliver bedre. Det kunne tyde på at træningsmetoden ikke passer til din hoppe.

Når vi træner med vores heste, så er det altid hestens opfattelse af træningen, der tæller i hesten hoved, uanset vores bedste intentioner. Jeg tror ikke på at der er nogen, der på forhånd tænker, at nu vil de træne på en måde så deres hest bliver forvirret, bange og stresset. Jeg tror på vi alle vil vores heste det bedste.

Men vores succes med træningen afhænger af vores valgte træningsmetode og vores timing.

Læringsteorien er et stort emne og jeg vil ikke gennemgå den i detaljer her. Men kort fortalt indeholder Den 4 evidensbaserede metoder.

Vi kan vi træne med positiv eller negativ forstærkning af adfærd – og dermed øge sandsynligheden for at hesten vil udvise adfærden igen.

Eller vi kan træne med positiv eller negativ straf af adfærd – og dermed mindske sandsynligheden for at hesten vil udvise adfærden igen.

Generelt anbefaler jeg så vidt muligt kun at træne ved at forstærke adfærd, da det bygger på en glad ”JAH, det må du gerne”-tilgang i stedet for en sur ”NEJ, det må du ikke”-tilgang.

Og specielt ved heste, der udviser aggressiv adfærd, kan ”NEJ, det må du ikke”-tilgangen forværre den aggressive adfærd. Derfor er min anbefaling, at du kun træner ved at forstærke adfærd og så vidt muligt undgår at ”irettesætte/straffe” adfærd.

Brug tydelige signaler som hesten har lært betydningen af.

Vær konsekvent med brugen af dine signaler. Hvis din hoppe er trænet på dit kropssprog, så vær opmærksom på at den vil aflæse dit kropssprog i alle situationer – også når du ikke opfatter det som en træningssituation, men kun hygge og nu.

Vær bevidst om hvilke signaler du bruger til hvad og vær sikker på at din hoppe har lært betydningen af dem. Vi har 3 signaltyper vi kan bruge.

#1 De auditive (lyd) signaler (brug korte præcise lyde)

#2 De taktile signaler (direkte berøring/kontakt)

#3 De visuelle (kropssprog) signaler (vær præcis og konsekvent i dit kropssprog, hvis du vil bruge det)

Normalt anbefaler jeg at man undgår at bruge for mange kropssignaler, fordi det virkelig kræver en høj grad af bevidsthed om ens eget kropssprog, for at kunne bruge det. Dernæst kan kropssprog nogle gange forveksles med at man vil dominere den anden part. Brug af dominans i træningen, kan resultere i depression eller udfarende aggressiv adfærd.

Når du er sammen med din hest, både i almindelig håndtering og i træning, så prøv at se om du kan få øje på nogle dæmpende signaler eller andet kropssprog (læg især mærke til ørerne og mulen), der fortæller om din hoppe er tilpas eller ej i situationen. Prøv om du kan afkode hvorfor din hoppe udviser signalerne – er det noget i miljøet det presser den? – er det noget du gør?

Fortæl hende herefter at du har hørt hende og vis hende at du lytter til hende.

Hvis det kommer i forbindelse med at du strigler eller nusser, så hold pause – flyt dig lidt væk og giv hende plads. Vend eventuelt siden til hende, hvis hun fortæller at du skal holde afstand. Vent lidt og prøv igen. Prøv eventuel med en anden (blødere) børste eller start et andet sted på hendes krop. Det kan også være noget på selve striglepladsen, der er presser hende. Du kan eventuel prøve at strigle i boksen, på folden (med god plads) eller et andet sted.

Hvis det kommer i forbindelse med at du skal give hende grime på, kan du bruge lidt tid på at træne, at det er okay at få grime på. Hold grimen op og lad hende snuse til den. Fold den ud som om hun skal have den på. Når hun står roligt og virker tilpas i situationen (ørerne fremme, kigger nysgerrigt rundt), så fjerner du grimen igen og roser hende. Prøv igen og hold grimen tættere og tættere på for hver gang. Husk ind i mellem at fjerne den, så hun oplever at hun ikke nødvendigvis skal have den på, men at det er meget hyggeligt at ”træne grime” fordi hun får ros. Gå varsomt frem og træn at du kan komme tættere og tættere på hendes hoved med grimen, indtil du kan give hende den på. Lykkedes det at få den på hende uden at hun udviser nogen form for aggressiv adfærd, så husk at ros hende – gør det hyggeligt, så det bliver en god ting at få grime på.
Du kan gøre det samme med trense og dækken.

Bed eventuelt andre om at holde afstand til hende, især hvis/når hun udviser afstandsstagende signaler. Hvis hun siger nej til nus, så lad vær at nus.

At ændre en hests adfærd fra aggressiv til glad og veltilpas tager tid og kræver en målrettet indsats

Jeg kan godt forstå, at du undrer dig over hvorfor din hoppe udviser aggressiv adfærd, når du har de bedst intentioner og kun vil hende det bedste. Den aggressive adfærd kan føles som en afvisning – og det er bestemt ikke rart at føle sig afvist, når man kun vil hesten det bedste.

Jeg forstår dig og jeg føler med dig.

Jeg har her været inde på de 2 grundlæggende årsager til at nogle heste udviser aggressiv adfærd og i dit tilfælde kan det sagtens være noget din hest har oplevet længe før du fik hende. Og altså ikke noget du har gjort. Jeg har også været inde på hesten sprog og kommunikationstrappe, for at give dig nogle ting du kan prøve at afkode hos din hoppe. På den måde kan du måske nå at fortælle hende at du har lyttet til hende og dermed behøver hun ikke bruge den aggressive adfærd.

Til sidst har jeg givet mine tanker om hvordan du kan prøve at træne med hende, hvor din tilgang bliver en glad ”Jah, det må du gerne”, som forstærker al den adfærd du gerne vil have mere af.

I starten vil du sikkert føle at træningen ikke rigtig kommer nogen vegne, for det kræver tid for en hest at begynde at bruge hele kommunikationstrappen igen. Den skal først lære og forstå at der rent faktisk bliver lyttet til de små signaler, så det kan betale sig at vise dem.

Men hæng i, vær tålmodig. Du får belønningen senere i form af en glad hoppe, og en dag vil du opleve at det begynder at gå rigtig hurtigt frem.

Da jeg ikke kender dig og din hoppe, og da jeg ikke har set situationen selv, vil der helt sikkert være nuancer jeg ikke har med her. Derfor er min anbefaling til dig, at du skal tage fat i en dygtig træner/underviser, der ved noget om især dæmpende signaler, hestens sprog og kommunikationstrappe, adfærd og læringsteori med afsæt i forskningsbaseret viden. En som kan hjælpe dig med at sammensætte den helt rigtige træningsplan, så din hoppe igen kan blive samarbejdende, nysgerrig og fredelig i alle situationer – også når hun skal have grime, trense eller dækken på og når du strigler og nusser hende. En der hepper og motiverer dig, også når det bliver svært.

Bor du på Fyn, vil jeg gerne invitere dig til en uforpligtende snak, hvor vi sammen finder ud af, om jeg er den rette til at hjælpe dig. Du kan booke i min kalender her. Bor du et andet sted, findes der mange rigtig gode undervisere og trænere med samme baggrund som mig i listen her.

Rigtig god træning og de bedst hilsner,
Diana Roed

Eksamineret BBH Basisinstruktør med en overbygning til BBH Træner

Med min video feedback kan du få konkret hjælp til at komme i gang med træningen - du kan læse mere om hvordan det foregår og booke det her.

Bor du på Fyn, vil jeg gerne invitere dig til en uforpligtende snak, hvor vi sammen finder ud af, om jeg er den rette til at hjælpe dig. Du kan booke i min kalender her. Bor du et andet sted, findes der mange rigtig gode undervisere og trænere med samme baggrund som mig i listen her.


Flere spørgsmål om samme emne

Alle heste, uanset race, er både stærkere, hurtigere, mere eksplosive og så videre end os mennesker. Vores problemer opstår når/hvis vores hest finder ud af den både er større, stærke, hurtige og så videre end os. Og hvis den opnår succes med at bruge adfærden til at skride ”når det passer den”, så kommer vi til kort og bliver den lille.
Og hvad pokker stiller man så op?
Og er der noget at gøre?
Ja, det er der.

Læs mere...

En bekymret ponymor søger hjælp til omtræning af en overfrisk og kæk springpony med konfliktadfærd, som hun skriver “… men når han kommer til ridehus eller et stævner, er det med høj haleføring, max gas og hop og kasten med hovedet. “. Det er utrygt og farligt for hendes datter og jeg kommer her med de 3 typiske årsager til adfærden og svar på hvad der skal til for at ændre det til en tryg situation.

Læs mere...

Aggressiv adfærd er farlig adfærd… uanset årsagen. Og efter min mening er det noget alle hestemenneske skal tage alvorligt, finde årsagen til og lægge en god træningsplan, for at hjælpe hesten af med den aggressive adfærd. Derfor blev jeg rigtig glad da en ponymor forleden skrev til i brevkassen,  og spurgte om hjælp til at ændre

Læs mere...


Da jeg pt. ikke har den tid jeg ønsker til at kunne give et grundigt svar, 

så har jeg midlertidigt lukket for nye spørgsmål.


Jeg planlægger med at åbne igen i slutningen af 2022.

Spørg Ridelæreren og få et fagligt svar

Få et konkret og direkte brugbart svar, på dit problem eller noget du gerne vil i gang med - så du kan blive dygtigere!


Er der noget det stopper dig i din træning? Hvad vil du gerne kunne?

Har din hest en adfærd du gerne vil ændre? 


Det er gratis at få svar - jeg skal kun bruge din e-mailadresse, så jeg kan sende mit svar til dig.

Jeg er hverken uddannet dyrlæge, smed eller agronom, derfor hverken kan eller vil jeg stille diagnoser eller lægge foderplaner. I sådanne tilfælde henviser jeg altid til rette fagfolk.