Jeg ser det igen og igen … især på springbanen.
En ponyrytter suser rundt på springbanen, og den eneste opgave rytteren har, er at dreje ponyen mod det næste spring … i høj fart går det rundt på banen. Og mange af ponyrytteren bruger flittigt pisken mellem springene for at holde tempoet, og sikre at ponyen rent faktisk kommer over det næste spring. Og ponyen er ikke til at stoppe undervejs.
Rytteren har mistet kontrollen.
Det mest utrolige i disse situationer er, at mange ponymødre og ponyfædre står på sidelinjen og hepper.
Jeg får kuldegysninger bare ved tanken og tænker hver gang jeg oplever det ”godt det ikke er mit barn og min pony”.
Det er en farlig og utryg situation, hvor ponyen er stresset og helt ude af kontrol. Hvis en pony (eller hest for den sags skyld) pludselig bliver bange for et spring (eller noget andet i nærheden) og den trækker håndbremsen, så er det de færreste, der bliver siddende, når den brat stopper op fra så høj fart. Som en katapult kan de blive kastet ud over hals og hoved på ponyen.
Jeg plejer at sammenligne ponyens adfærd med, at sætte sig op på en knallert uden bremse og race afsted for fuld fart.
Hvor mange forældre ville stå på sidelinjen og råber ”giv den gas” mens de klapper og hepper, hvis de vidste, at deres barn kørte på en knallert uden bremse?
Ja, jeg ved det godt.
Stillet op på den her måde burde alle ponyforældre råbe ”Stop! Kan det virkelige være rigtigt, at det skal gå så stærkt? Mit barns liv og førlighed er jo i fare!”.
Sådan en ponymor er jeg blevet kontaktet af – altså sådan en, der lytter til sin datter og stiller spørgsmålstegn ved deres springponys adfærd på springbanen og til stævner.
Det er en heldig ponyrytter, der har sådan en mor.
For der er hjælp at hente.
Med den rette træning kan adfærden ændres, så det bliver en tryg og sjov oplevelse for rytteren, at spring i ridehuset, på springbanen og til stævne. Om mindre stressfyldt for ponyen.
Læs med her, så får du det spørgsmål jeg fik og mit svar til en bekymret ponymor, hvor jeg kommer ind på
- Hvad er kontekstbetinget adfærd.
- De 3 typiske årsager til at mange ponyer og heste er overfriske, kække og udviser konfliktadfærd på en springbane.
- Hvordan du kommer fra en overfrisk, kæk springpony med konfliktadfærd til en rolig og styrbar springpony, der gør springning trygt og sjovt for både rytter og pony (eller hest)
Selv om mit svar her, kommer i kontekst af et helt konkret spørgsmål, så kan mit forslag til hvordan problemet kan løses, bruges af mange. Det kan puttes ind i træningsplanen for ponyen/hesten, der skal i gang med livet som springpony (springhest) og stævner, for at forebygge at et lignende problem opstår. Og det kan bruges af dig, der kun oplever nogle af symptomer.
Spørgsmål fra en ponymor
Min datter på 12, som har redet i 3-4 år, fik en ny springpony for ca 3/4 år siden. Vallak på 16 år. Den har gået mange stævner og sprunget 80/100 cm med sin tidligere rytter (som har haft ponyen 5-6 år inden vi købte den). Det er en meget sød og omgængelig pony.
Udfordringen består i, at når vi tager ham i ridehus både til træning og stævne (bare 20-30- 40 cm spring) så gakker han helt ud. Han bliver overfrisk og løber, især efter springene, så min datter har svært ved at stoppe / styre ham.
Det er lige meget om springene er høje eller lave. Han bliver total kæk. Hun har prøvet bare at trave over, men pludselig sætter han fart.
Det gør, at vi ikke rigtig føler, vi kan tage til de stævner, vi håbede på, da det ikke er så fedt, at min datter skal kæmpe sådan og mister kontrollen med tempoet. Hun er ikke bange af sig, men synes selvfølgelig ikke det er så sjovt. Hun vil gerne lære at ride omspringning, men det er svært overhovedet at nå dertil.
Det skal lige siges, at hun sagtens kan ride ham rundt i alle tre gangarter uden noget som helst. Hun kan også sagtens springe en/to spring hjemme på udendørs ridebane uden han gør noget som helst … men når han kommer til ridehus eller et stævner, er det med høj haleføring, max gas og hop og kasten med hovedet.
Dog ser vi ind imellem også at han kan tage en tur hjemme, hvor han løber efter springene. Men ikke hver gang.
Han er jo en meget rutineret pony og er af tidligere rytter redet med fart, da de ofte klarede sig godt og red omspringning, men hvordan får vi ham til at gå et gear ned og er det overhovedet muligt? Så min datter ikke taber modet. Vil meget gerne høre din mening
Mange hilsner TH
Mit svar til en bekymret ponymor
Kære TH
Hvor er din datter heldig, at hun har en mor som dig. En mor der lytter til hende og oplever den samme utryghed, i springsituationen med jeres dejlig pony, som din datter gør. Og hvor er det dejligt, at du søger hjælp til jeres udfordring inden din datter taber modet, mister rideglæden eller i værste tilfælde kommer til skade.
Jeg vil rigtig gerne komme med mit bud på årsagen til adfærden, og hvordan I kan omtræne den, så din datter igen synes det er sjovt og trygt at springe. Og så I kan komme til de stævner, I drømmer om på en tryg, rolig og styrbar springpony uden stress.
Der er altid en årsag til en given adfærd. Og ønsker vi at ændre på adfærden, så skal vi have fat i årsagen til adfærden, da det er afgørende for, hvordan vi kan omtræne adfærden.
- Vi skal finde ud af hvorfor jeres pony bliver overfrisk og kæk og din datter mister kontrollen med den i ridehuset og til springstævner.
- Vi skal finde ud af hvorfor den udviser (stressadfærd) konfliktadfærd med høj haleføring, max gas, hop og kasten med hovedet.
Når vi kender årsagen til det, kan vi lave en målrettet træningsplan på at ændre den adfærd, så det igen bliver trygt og sjovt for din datter, at springe og starte stævner på jeres dejlige pony. Sagt med andre ord, så skal vi have omtrænet adfærden.
Mit svar til jer, bygger på mine mange års erfaringer med at omtræne lignende adfærd hos en masse andre ponyer (og heste), jeg har mødt, samt min faglige evidensbaserede viden om adfærd og læringsteori.
Før vi kan omtræne en given adfærd, er vi nødt til at forstå adfærden og hvorfor den er opstået. Derfor vil jeg først forklare hvad kontekstbetinget adfærd er. Dernæst kommer jeg ind på de 3 typiske årsager til at adfærden opstår, og til sidst fortæller jeg, hvad der skal til for at omtræne adfærden.
Hvad er kontekstbetinget adfærd hos heste og ponyer
Alle heste og ponyer udviser den adfærd, de er motiveret for her og nu, eller den adfærd de har lært der betaler sig (det de har succes med). Det gælder uanset om det er en adfærd vi bevidst eller ubevidst har trænet dem til at udvise.
Det betyder, at heste og ponyer har den adfærd, de har lært i en given situation (kontekst). De kan altså godt have én adfærd i én situation og en anden adfærd i en anden situation. Det kaldes for kontekstbetinget adfærd.
Ligesom vi kan lære vores børn, at når vi er på restaurant, så sidder vi pænt ved bordet. Men hjemme ved spisebordet er vi lidt mere large med manérne.
Og det er årsagen til, at vi tit oplever, at i nogle situationer er ponyen ikke bange for en given genstand, men det er den i andre situationer. For den har lært, at i én situation er genstanden ikke farlig, men når den samme genstand er til stede i en anden situation, i et andet miljø … ja, så er det for hesten en ny genstand i en anden kontekst, som den endnu ikke er blevet tryg ved – eller den har lært at i dette miljø er genstanden farlig.
Og det er årsagen til, at I oplever, at jeres pony hjemme på udendørsbanen ikke altid har den samme adfærd, som den har i ridehallen og til stævner. Der er for jeres pony forskel på, om den skal springe hjemme på jeres egen banen eller til et stævne – det er to forskellige kontekster, hvor den har lært to forskellige adfærd.
Hvorfor jeres pony nogle gange udviser adfærden hjemme på udendørsbanen, kan være svært at sige, når jeg ikke har observeret jeres pony i de forskellige situationer/miljøer. Men der er helt klart en eller anden trigger til adfærden, der kun er til stede nogle gange, som udløser adfærden. Det kan for eksempel være en fysisk genstand, en lugt eller en følelse i kroppen, der er triggeren.
De 3 typiske årsager til at mange springponyer (og heste) er overfriske, kække og udviser konfliktadfærd på springbanen
Ingen heste eller ponyer er helt ens og ingen situationer er helt ens. Men der er 3 årsager, som jeg oplever, er de typiske årsager til at mange springponyer og heste løber alt for stærkt, udviser konfliktadfærd og bliver ikke-styrbare på en springbane.
#1 Ponyen mangler en bremse og et rat
Bremsen er vores stop-signal, og helt kort kan stop-signalet beskrives ved
Rytteren trækker i tøjlen (der kommer et pres i biddet) og det er signalet til ponyen om at stoppe.
Signal: pres i biddet
Respons: ponyen stopper
Rattet er vores drej-signal, og helt kort kan drej-signalet beskrives ved
Rytteren trækker i den ene tøjle (der kommer et pres i den ene side af biddet) og det er signalet til ponyen om at dreje.
Signal: pres i den ene side af biddet
Respons: ponyen drejer
Hvis signalerne er 100% indlært hos ponyen i alle situationer, så vil den stoppe hver gang, den mærker et pres i biddet. Og den vil dreje hver gang, den mærker et pres i det ene side af biddet. Også til stævner.
Hvis ponyen ikke stopper eller drejer, så er det enten
- fordi signalerne ikke er indlærte i den givne situation
- eller at ponyen er så stresset, at den ikke ”hører” signalerne.
- eller ponyen har lært at signalet ikke betyder noget i den kontekst den befinder sig i (for eksempel til stævne)
Jeg ved godt, at det kan virke mærkeligt, at I køber en meget rutineret pony på 16 år, der har gået masser af stævner og klaret sig godt med sin tidligere ejer. Og så kommer jeg og påstår, at den hverken har et stop-signal eller et drej-signal, i hvert fald ikke, når den skal springe i ridehallen eller til et stævne.
Som du skriver, så foregik det i høj fart med tidligere ejer. Det fortæller mig, at jeres pony har lært, at når den skal springe i en ridehal eller til et stævne, så skal den løbe stærkt og ignorere pres i biddet, indtil den er kommet igennem hele banen. Her er rytterens rolle gået fra at være piloten med kontrol over tempo og retning til statisten, der ”bare” skal holde sig fast og kigge på næste spring.
”Statisten” er en meget farlig rolle, hvis du spørger mig.
Og det er en rolle jeg oplever mange unge ponyryttere (og voksne) blive utrygge ved at være i. Og det forstår jeg godt.
Hvis en pony i denne situation, pludselig bliver bange for noget og skifter retning eller trækker håndbremsen foran et spring, så kan det ende med noget, der er værre end blå mærker og en æv-følelse.
Heldigvis kan vi omtræne adfærden og indlære at både stop-signal og drej-signal også gælder når ponyen skal springe. Hvordan jeg vil anbefale jer at gøre det, kommer jeg ind på i afsnittet ”Sådan kommer du fra en overfrisk springpony med konfliktadfærd til en rolig og styrbar springpony, så det igen er sjovt og trygt at springe - også omspringningen”.
Men først skal vi lige omkring emnet ”stress”.
#2 En stævne situation er en stresset situation
Der er stor forskel på at springe hjemme på egen bane, hvor der er få mennesker og ikke ret meget larm og hurlumhej rundt om banen, og så komme til et stævne. Til stævner er der mange flere mennesker (ukendte). Der er andre heste og ponyer (ukendte), musik og larm, en klokke der ringer (højt) og i det hele taget en masse andre dufte og sanseindtryk, end der er derhjemme.
Det er derfor en meget stressende situation for enhver hest og pony, at være til et stævne. Derfor er det vigtigt, at vi husker at træne stævne-situation med vores heste og ponyer, inden vi for alvor stiller op til en start ”der gælder” – altså hvor vi gerne vil klare os godt.
Nu tænker du måske, at jeres pony er 16 år og har været til et utal af stævner, med den tidligere rytter. Den burde have prøvet det så mange gange nu, at den ikke længere er stresset.
Det er rigtigt.
Måske er jeres pony heller ikke bange-stresset mere. Men den har fået indlært, at en stress-adfærd (høj haleføring og max gas), når den skal springe i ridehallen eller til stævne, er den ”rigtige” adfærd. Den har lært, at i kontekst af stævner, er stress-adfærden den rigtige adfærd. Og den har lært at pres i biddet ikke betyder noget.
Min påstand er, at det har den lært, fordi den aldrig har lært, at det kan være anderledes.
Men den har startet med at være bange de første mange gange og dermed stresset, og det har den forsøgt at løse ved at flygte (løbe stærkt).
En pony (eller hest) der er bange, er altid stresset. Men en stresset pony (eller hest) er ikke nødvendigvis bange. Stress kommer også ved frustration, en forventning om noget der ikke bliver opfyldt, eller som en del af en tillært adfærd.
Nu har jeres pony skiftet rytter – til din datter. Og din datter vil helst være i rollen som ”piloten med kontrol og tempo og retning”.
Det forstår jeg så godt, at hun gerne vil. Det er også min yndlings rolle, når jeg rider. Uanset disciplin eller om det er på tur, på min egen bane, et fremmed sted eller til stævne, så vil jeg gerne være piloten der har kontrollen.
Da din datter gerne vil have jeres pony lidt ned i gear, så trækker hun lidt i bremsen. Men jeres pony har lært at ignorere dette pres, og derfor bliver den frustreret og hopper og kaster med hovedet. Den er pludselig i en anden situation, hvor der bliver stillet et spørgsmål den ikke kender svaret på – og det er frustrerende. Den kan ikke længere udvise den adfærd, den har lært er den rigtig adfærd i situationen.
For at ændre på det, skal vi ændre på ponyens forventning og opfattelse af situationen. Hvordan jeg vil anbefale jer at gøre det, kommer jeg ind på i afsnittet ”Sådan kommer du fra en overfrisk springpony med konfliktadfærd til en rolig og styrbar springpony, så det igen er sjovt og trygt at springe - også omspringningen”.
Men først skal vi lige omkring ponyens balance, for det er højest sandsynlig en dårlig balance, der i første omgang var medvirkende årsag til at jeres pony løb efter springene. Og nu er det blevet til en tillært adfærd.
#3 Ponyen løber for ikke at miste balancen
Det at springe stiller store krav til ponyens balance. Både frem-tilbage balance og den laterale balance (fra side til side).
Fra naturens side er vægtfordelingen i kroppen hos en pony eller hest ca 60% på forparten og 40% på bagparten. Uanset hvilken disciplin vi bruger vores heste til, så har de fysisk bedst af, at denne vægtfordeling bliver byttet om, når den skal bære en rytter. Balancen er et kæmpe emne i sig selv, og det kommer jeg ikke nærmere ind på her.
Men er vi ikke opmærksomme på at få trænet en god balance, så får vi heste der løber, bliver tunge på forparten, falder ind/ud af volten, går imod biddet, hænger i tøjlen osv. Får vi ikke gjort noget ved balancen, så opbygger hesten store og hårde muskler i bringen og i underhalsen, som den bruger til at holde balancen med, når den har rytter på.
En pony (eller hest) der har opbygget en god balance og selvbæring, er blød og spændstig i muskulaturen i underhalsen og bringen. Aldrig stærk, hård og anspændt.
Hvis en pony (eller hest) har en dårlig balance, når vi begynder at springe på dem, så vil de i det første galopspring efter springet, være endnu dårlige balanceret, fordi de lander med stor vægt på forparten. Dermed har de endnu sværere ved at genfinde balancen igen og for at undgå at falde på næsen, sætter de farten op.
Ligesom når vi cykler. Alt efter hvor god balance vi har, så skal vi cykle med et vist tempo for at undgå, at vælte. Men vi kan træne vores balance, så vi (næsten) kan holde stille på en cykel uden at røre jorden og uden at vælte – men det kræver træning.
Vi kan også træne hestens balance, så den bliver i stand til at holde samme tempo og flow hele vejen rundt på springbanen – samme tempo og flow før springet, som efter springet. Hvordan jeg vil anbefale jer at gøre det, kommer jeg ind på i næste afsnit.
Sådan kommer du fra en overfrisk springpony med konfliktadfærd til en rolig og styrbar springpony, så det igen er sjovt og trygt at springe - også omspringningen
Jeg har været omkring mange emner, derfor vil jeg starte med at opsummere kernen i spørgsmålet.
Som jeg læser din beskrivelse af jeres pony, så udviser den én (uønsket) adfærd i forbindelse med springning i ridehuset og til stævner, men har ikke (nødvendigvis) samme adfærd hjemme på jeres egen bane.
Årsagerne til det skal findes i kontekstbetinget adfærd, hvor jeres pony blandt andet mangler forståelse for de grundlæggende basissignaler til stop og drej i stævnesituationer. Og uden at have set jeres pony, så gætter jeg på den også har brug for at få flyttet frem-tilbage balancen mere over på bagparten.
Der er altså 3 hovedområder vi kan inddele træningen i
- Træning af basissignaler til stop og drej, så de kan bruges i alle situationer.
- Fysisk træning der forbedrer jeres ponys balance.
- Ændring af den kontekstbaserede adfærd, som jeres pony har til stævner. Med andre ord skal vi omtræne jeres ponys forventning til hvilken adfærd der er den ”rigtige” adfærd, når den skal spring i ridehuset og til stævner.
Der er rigtig mange faktorer, der spiller ind på hvordan jeg ville sammensætte en præcis træningsplan. Derfor kan jeg ikke komme med en detaljeret plan, men her får I mine bud på, hvad den skal indeholde for at den kommer omkring de 3 hovedområder.
Træning af basissignaler til stop og drej
Fra nu af skal I spille ludo hver dag – hvor de samme regler skal gælde i alle situationer – uden undtagelser.
Med det mener jeg, at hver eneste gang jeres pony mærker et pres på biddet fra begge tøjler, så skal den sætte farten ned eller stoppe helt op.
Og hver eneste gang jeres pony mærker et pres på biddet kun i den ene side, så skal den dreje til den ønskede side.
Det skal gælde i alle situationer og det skal gælde uanset om det er din datter, der trækker i tøjlerne eller om det er ponyen der ”hugger/stjæler” tøjlerne. En pony (eller hest) kan ikke skelne mellem de to situationer, den kan kun mærke at der er pres, den ved ikke hvem der har initieret presset.
Den form for indlæring I skal benytte kaldes for negativ forstærkning. Læringsteorien er et helt studie i sig selv, så her kommer lige en miniudgave af negativ forstærkning.
Negativ forstærkning
Forstærkning betyder at vi øger sandsynligheden for at ponyen gentager en given adfærd (respons), fordi den bliver forstærket i at udføre adfærden.
Negativ betyder at vi fjerner noget (her presset i biddet).
Forstærkningen for en given adfærd, sker i det sekund presset forsvinder.
Det er presset i tøjlerne, der motiverer ponyen til at finde ud af, hvordan den kan komme af med det ubehag, det er at mærke et pres i biddet.
Det betyder at presset i tøjlerne motiverer og den adfærd ponyen viser/har, i det øjeblik presset forsvinder, vil være den adfærd som ponyen opfatter som den rigtige adfærd. Derfor er det vigtigt at din datter kun giver efter på tøjlen (fjerner presset) når jeres pony sætter farten ned eller stopper helt op.
Start med at træne basissignaler i et miljø, hvor jeres pony er rolig og tryg og ikke har en forventning om at skulle løbe stærkt. Øg sværhedsgraden trinvis ved at træne i situationer, hvor jeres pony bliver lidt mere udfordret på omgivelserne og dens forventning om at skulle løbe stiger lidt. Gå først videre til næste trin, når jeres pony stopper/drejer hver gang på det trin i på, på et givent tidspunkt.
Fysisk træning der forbedrer jeres ponys balance
En god balance er grundlaget for at en pony (eller hest) kan gå i selvbæring og bevare et stabilt tempo og flow. Derfor er træning af balancen et kæmpe stort emne, som jeg ikke kan gå i deltager med her. Men øvelser, der vil være gode for din datter, at træne med jeres pony er blandt andet
- Alle former for sidebevægelser.
- 8-taller (hyppige volteskifte). Start med store volter og øg sværhedsgraden ved at gøre volterne mindre.
- Slangebuer. Start med 2 buer (et halvt 8-tal) og øg sværhedsgraden med flere buer.
- Slalom. Start med store slalombuer og øg sværhedsgraden ved at gøre dem mindre.
- Tempovekslinger
- Stop og direkte tilbagetrædninger
- Galopbom på buet spor.
- Forskellige former for bomarbejde, afhængigt at hvilken balance udfordring jeres pony har.
Nogle af øvelser kan med fordel trænes i alle gangarter. Her er det vigtigt at huske at det at skifte op i gangart øger sværhedsgraden i øvelsen.
Volteskifte i galop kan med fordel ske gennem 2-3 travskridt
Ændring af kontekstbaseret adfærd til stævner
Det her er muligvis den sværeste del af træningen. Det er nemlig her, at jeres eget mindset om opgaven skal ændres først. Med det mener jeg, at for at I kan ændre jeres ponys forventning, til hvad der skal ske til et stævne, så skal I først ændre jeres egen forventning.
Fra nu af og indtil jeres ponys forventning er ændret, så skal I bruge stævner som træning, hvor placeringer og rosetter ikke er målet. De skal nok komme igen på sigt.
Først skal I ændre jeres eget mindset, så den største sejer til et stævne er, at jeres pony er rolig og styrbar på stævnepladsen, på opvarmning og på stævnebanen.
Jeg ved det – det er svært.
Men det er nødvendigt, hvis I vil omtræne den kontekstbetingede adfærd, jeres pony har til stævner.
Den overordnede plan indeholder følgende hovedtrin:
- Tag til stævne uden at stille til start. Tag afsted, gå lidt rundt med jeres pony og kør så hjem igen.
- Et delmål kan være, at I kan sadle op uden at jeres ponys stresser op.
- Næste delmål kan være at din datter kan skridte rundt på stævnepladsen uden at jeres pony stresser op.
- …
- Øg sværhedsgraden ved for eksempel kun at ride på opvarmningen.
- Et delmål kan være, at din datter kan ride alle gangarter uden at jeres pony stresser op på opvarmningen.
- Næste delmål kan være, at din datter kan springe opvarmningsspringet uden at jeres pony stresser op.
- …
- Øg sværhedsgraden ved at stille til start.
- Et delmål kan være, at din datter springer de 2 første spring på stævnebanen uden stress og så stopper hun og rider ud
- Næste delmål kan være, at din datter kan spring en halv bane uden stress
- …
Det sidste hovedtrin er vigtigt, for det er her i for alvor ændrer jeres ponys forventning til hvilken adfærd den skal have på springbanen.
Præcis hvor mange delmål der er på hvert trin, afhænger af jeres forarbejde hjemmefra med den samme træning i ridehallen samt præcis hvor stresset jeres pony er i stævnesituationen.
Jo flere gange i træner stævne uden at jeres pony stresser op, des hurtigere vil I komme igennem de enkelte delmål og måske endda kunne springe nogle af dem over til sidst.
Jeg ved denne del af træningen er svær.
Svær fordi I helt sikkert vil opleve, at andre på stævnepladsen bliver forundret over hvad I laver – nogle vil måske sige ”hvad laver hun? Hvorfor springer hun ikke?” og det kan være hulens svært at skulle høre på.
Det er derfor at jeres succes, med at ændre på jeres ponys adfærd til stævner (og i ridehallen), afhænger af at I opfatter situationen som træning – og ikke et stævne, hvor den gode placering gælder.
Det er meget nemmere at fortælle andre ”vi træner stævnesituation og vi kører hjem med en sejer, hvis vore pony er rolig og styrbar” end at skulle acceptere et nederlag, fordi din datter ikke gennemfører banen.
Omtræning af en overfrisk og kæk springpony kræver en målrettet og dedikeret indsats.
Du er ikke alene.
Overhovedet ikke.
At en pony eller hest er overfrisk og kæk på en springbane, er desværre noget jeg tit støder. Heldigvis er der flere og flere, præcis som dig, der stiller spørgsmålstegn ved, om det nu også kan være rigtigt, at ponyen (eller hesten) skal være så ukontrollérbar.
Det er nemlig utrygt og farligt for rytteren og stressende for ponyen (eller hesten).
Og nej, det behøver slet ikke være sådan.
Faktisk skal det slet ikke være sådan for nogen – hverken rytter eller pony, hvis du spørger mig.
Og der er hjælp at hente hos en god træner/underviser, der ved noget om kontekstbetinget adfærd, træning af basissignaler og hvordan en pony (eller hest) opnår en god balance.
Omtræning af adfærd kræver en målrettet og dedikeret indsats. Og du vil opleve bump på vejen, hvor du bliver i tvivl om I nu også gør det rigtige.
Men det gør I, så hæng i.
Husk at fejre de enkelte delmål – giv jer selv en hel del positiv forstærkning på den konto. Det øger sandsynligheden for at I træner videre, også når det bliver svært.
Jeg ved I kan og jeg hepper på jer.
Da jeg ikke kender jer og jeres pony, og da jeg ikke har set situationen selv, vil der helt sikkert være nuancer jeg ikke har med her. Derfor er min anbefaling til jer, at I skal tage fat i en dygtig træner/underviser, der ved noget om adfærd og læringsteori. En som kan hjælpe jer med at sammensætte den helt rigtige træningsplan til din datter og jeres pony, så I igen kan komme til springstævne for den få den gode placering. En der hepper og motiverer jer, også når det bliver svært.
Bor I på Fyn, vil jeg gerne invitere dig til en uforpligtende snak, hvor vi finder ud af, om jeg er den rette til at hjælpe jer. Du kan booke i min kalender her. Bor I et andet sted, findes der mange rigtig gode undervisere med samme baggrund som mig i listen her.