Hvad gør du med en stor stærk prestolerant jydsk hest med jeg-skrider adfærd?

Alle heste, uanset race, er både stærkere, hurtigere, mere eksplosive og så videre end os mennesker. Jeg plejer at sige, at hvis vi stillede op i 5 kamp mod en hest i styrke og hurtighed, så ville vi tabe stort – faktisk ville vi slet ikke have en chance. Og alligevel kan vi træne dem til, at vi med helt bløde signaler, kan få dem til at reagere på vores mindst vink. Selv en stor, stærk og prestolerant jydsk hest – det synes jeg er fascinerende.

Vores problemer opstår når/hvis vores hest finder ud af den både er større, stærke, hurtige og så videre end os. Og hvis den opnår succes med at bruge adfærden til at skride ”når det passer den”, så kommer vi til kort og bliver den lille. Ikke mindst hvis hesten er en stor, stærk og prestolerant jydsk hest. Selv ikke den største og stærkeste body builder ville være stærk nok her.

Jeg har fået en henvendelse fra en frustreret hesteejer til en jydsk hest. Hendes hest kender sin styrke og bruger den til at løse forskellige situationer med.

Og hvad pokker stiller man så op?

Og er der noget at gøre?

Ja, det er der.

I mit svar forklarer jeg hvorfor horsemanship som begreb, ikke er en metode vi kan bruge. Jeg kommer også ind på de 4 største faldgruber, jeg oplever, mange falder i, og hvorfor de kan være årsagen til ”så skrider jeg” adfærden. Til sidst giver jeg mit bud på hvad der skal til, for at vi kan få en stor stærk prestolerant jydsk hest, til at reagere på det helt bløde signal.

To store stærke prestolerante arbejdshest for vogn

De store koldbloldsrace, som den Jydske hest og Belgieren, som vi ser på billedet her, er avlet til at "gå imod presset", så de rigtigt kan lægge kræfter i, når de møder modstand fra vognen.

Jeg har desværre ikke fået tilladelse til at lægge selve spørgsmålet op her.

Essensen i spørgsmålet fra en frustreret hesteejer til en Jydsk hest er, at hendes hest har fået en "jeg-skrider" adfærd og hun kan ikke bremse eller på anden måde holde den. Hendes hest har erfaret at han er stor og stærk og det bruger han til at løse forskellige situationer med.

Mit svar til en Frustreret hesteejer

Kære frustrerede hesteejer

Tusind tak for dit meget relevante spørgsmål. Jeg oplever jævnligt heste og ponyer, der har lært deres egen styrke at kende og fundet ud af, hvordan de kan bruge den, til at løse forskellige situationer med. Nøjagtig som du skriver her ”Han er stor og stærk og ved det/bruger det”.

Og ja, en jydsk hest er stor og stærk og har de først lært, hvordan de kan bruge deres styrke til at løse situationer, så bliver vi den lille. Faktisk gælder det langt de fleste hesteracer, for de er alle stærkere end os, hvis de lægger nok kræfter i.

Problemet med en stor og stærk koldblodshest, som den jydske hest er, er at den er avlet til at lægge kræfter i, når den møder modstand fra seletøjet. Den avlet til nemmere, at kunne klare pres (at gå imod pres), uden at stresse op over det. Det ligger mere i generne på arbejdshestene (trækhestene), at når/hvis de møder modsat, så skal de lægge kræfter i og gå imod presse. Men det gør dem ikke mindre følsomme. En jydsk hest kan også mærke en flue, der sidder på pelsen, på samme måde som enhver anden hesterace kan. De er altså lige så følsomme som andre hesteracer, men de er som udgangspunkt mere tolerante end så mange andre hesterace.

Men vi kan sagtens træne koldblodshestene til at reagerer på lige så bløde signaler som alle andre racer. Har de først lært, ligesom din, at de kan bruge deres styrke til at løse situationer med, kan vi bruge lidt andre strategier end vi normalt bruger.

Det kan vi gøre på forskellige måder, og det vil jeg rigtig gerne hjælpe dig med.

En del af det handler om vores mindset og den måde vi opfatter os selv, hesten og vores samarbejde med hesten på. Så inden jeg kommer med konkrete forslag, til hvordan du kan træne med din heste, vil jeg forklare lidt om horsemanship som begreb.

Horsemanship som begreb er ikke en metode du kan bruge i din træning af din store stærke prestolerante jydske hest

Læringsteorien vist i en graf med positiv/negativ forstærkning og straf.

Læringsteorien forklaret i en graf der viser henholdsvis positiv og negativ forstærkning og straf.

Først vil jeg gerne understrege, at din hest ikke er uopdragen, det er ingen heste. Alle heste gør det de har lært, og det de har erfaring med virker i en given situation. Jeg tænker, at når du betragter din hest som uopdragen, så er det fordi, de signaler du normalt bruger, når du er sammen med heste, ikke virker på din nye hest. For han har ikke lært hvad de betyder. I stedet forsøger han at løse det på en måde, hvor du føler dig overset og ikke stærk nok til at holde ham. Og når du oplever, at det kun er ”hvis det passer ham”, at han overholder reglerne, så opfatter jeg det som, at i nogle situationer vil han gerne være sammen med dig, og andre gange er der noget andet han er mere motiveret for. Hvad det præcis er, er svært at sige. Men det kunne være han er mere motiveret for at komme tilbage til de andre på folden, væk fra noget han er utryg ved eller hen til noget han gerne vil have, som for eksempel mad.

Du skriver, at du har prøvet at ”trampe i jorden og rette dig op”, for at få hans opmærksomhed, men din hest ser det ikke. Her tænker jeg, at der i stedet for er tale om at din hest ikke ved, hvad det betyder, når du ”tramper i jorden og retter dig op” – det er et visuelt signal han ikke har lært betydningen af.

Faktisk kender heste slet ikke det menneskelig kropssprog. Men vi kan lære dem, at når vi gør ”noget” med vores krop, så skal de respondere på det på en bestemt måde. Hvis du ønsker, at din hest skal gøre noget bestemt, når du ”tramper i jorden og retter dig op”, så skal du indlære dette visuelle tegn, på lige fod med alle andre signaler.

Jeg ved godt at mange bruger det menneskelig kropssprog som grundsten i hvad horsemanship er.

Alle der håndterer heste benytter sig af horsemanship hver gang de er sammen med deres heste.

Horsemanship betyder ”hestehåndtering” eller oversat til mere korrekt dansk ”håndtering af heste”. Uanset hvad vi gør og hvordan vi gør det, så håndterer vi alle sammen vores heste, når vi fodrer dem, trækker dem til og fra fold, strigler dem, træner med dem også videre. Horsemanship er derfor ikke en bestemt disciplin eller metode, men noget vi alle gør/udøver, når vi er sammen med vores heste.

De discipliner eller metoder, der fremhæver sig selv på at det de gør, er horsemanship, gør alle i en eller anden udstrækning brug af positiv/negativ forstærkning og/eller straf (læringsteorien). Derudover kombinerer flere af disciplinerne dette med menneskelige begreber som dominans og lederskab. Flere af de discipliner jeg kender til, bygger desuden på fejlfortolkninger af naturlig hesteadfærd. De tillægger hestene menneskelige værdier som respekt, og menneskelige egenskaber som for eksempel at kunne lægge planer og gøre ting med vilje.

Når disciplinerne/metoderne virker på nogle heste og ikke andre, så hænger det sammen med flere ting, blandt andet hvor hurtig den enkelte hest er til at forstå, hvad der er den rigtig adfærd. Jo mere tryg og rolig en hest er i en given situation, des nemmere har den ved at lære, og det har stor betydning for hvor hurtigt den lærer. Alle heste er forskellig, de har forskellige personligheder og erfaringer med fra tidligere. Der er derfor mange faktorer, man skal tage højde for, for at få succes med en sin træning.

Der findes ikke en bestemt disciplin eller metode, der virker på alle heste – en one size fits metode.

Nu sidder du måske og tænker – hvad er det så du bruger, hvis det ikke er en bestemt metode?

Jeg har en værktøjskasse fyldt med forskellige redskaber. Når jeg træner en hest, så finder jeg de værktøjer frem, som er nødvendige til lige netop den hest jeg træner. Præcis ligesom tømmeren, der skal bygge et skur. Han finder en skrue og en skruetrækker frem, der hvor det er bedst at skrue brædderne sammen. Og han finder søm og hammer frem, der hvor det er bedst at sømme brædderne sammen. Men uanset om han bruger skruer eller søm, så bygger han et skur.

Min værktøjskasse består af evidensbaseret (forskningsbaseret) viden om blandt andet naturlig hesteadfærd og læringsteori, om hvorfor og hvordan den virker. Jeg tager de dele i brug, der er nødvendige i forhold til den hest jeg træner. Der er stor forskel på heste og deres erfaringer fra tidligere, derfor er der stor forskel på præcis hvilke dele af læringsteorien jeg bruger og hvordan jeg bruger den og min strategi for træningen i det hele taget.

Inden jeg kommer med konkrete træningstips, så skal vi se på forskellige faldgruber, så vi kan undgå dem og dermed øge sandsynligheden for succes med vores træning.

Undgå de 4 største faldgruber og øg sandsynligheden for succes med træningen af din store stærke prestolerante jydske hest

Du skriver, at i flere situationer ser din hest dig ikke, at han nogle gange ”går igennem” dig, og at han har fundet ud af hvordan han med skulderen kan få frihed til selv at bestemme retning (og måske tempo?). Det er min erfaring at denne form for adfærd, skyldes en eller flere af følgende årsagen.

#1: En hest, der er utryg og føler sig presset i en given situation, vil væk
Utryghed er den primære årsag til at heste er motiveret for at komme ud af en situation – de flygter. Flugt betyder at skabe afstand mellem sig selv og det som man er utryg ved, det behøver altså ikke foregå med 180 km/t.
Du har dig en stor og stærk jyde, og sandsynligheden for at du, eller en anden, kan holde den, hvis den bliver bare en lille smule utryg og vil væk, er ikke særlig stor. Den kan derfor ret hurtig opleve succes, med simpelthen bare at gå sin vej, hvis der er noget den vil væk fra. Og det skal den kun øve sig i få gange, før det bliver en adfærd han prøver igen og også afprøver i andre situationer. Adfærden kan derfor være startet med at han var har været utryg/bange, og nu er den blevet til en indlært adfærd, som han har succes med, og som han finder frem i mange forskellige situationer. Han har også lært, at det ”gå igennem dig” kun er en lille forhindring han godt kan forcere. Nøjagtig som heste der har lært, at det at gå igennem stødhegnet, kun giver et enkelt rap og så er man fri. Mekanismen er her ”udstå lidt ”smerte” og så er du fri”.

#2: En hest, der er mere motiveret for noget andet end for samvær og samarbejde med et menneske, vil væk.
Heste vil altid følge deres stærkeste motivation og prøve at få den opfyldt. Hvis din hest i en given situation er mere motiveret for at komme tilbage til flokken, hen til noget græs eller lignende, så vil han forsøge at komme derhen. Her gælder det samme som hvis han er utryg - han er jyde, han er stærk, og han skal ikke lægge ret mange kræfter i, før du ikke kan holde ham. Så er hans motivation for noget andet stor nok, så skal han igen kun ”udstå lidt ”smerte” og så er han fri”. I denne situation er hans drivkraft ikke utryghed, men en høj motivation for noget end samvær og samarbejde med dig.

Du skriver, at din hest nogle gange vender bagenden til og truer med at sparke, og at han nogle gange lægger ører og bider, når du vil nusse ham. Det er min erfaring at denne form for adfærd, skyldes en eller flere af følgende årsagen.

#3: En hest, der ikke kan komme ud af en situation, kan blive truende
Nu ved jeg ikke i hvilke situationer din hest bliver truende. Men er han for eksempel inde i en boks, på en lukket (lille) staldgang eller andet mindre aflukke, kan han ikke komme væk, hvis han gerne vil det. Denne følelse af at være ”spærret inde”, kan få nogle heste til at blive truende. Det oplever jeg især med de heste, der allerede har erfaret at de kan bruge deres styrke til at løse situationer med. For i den sidste ende, har heste 3 ting de kan gøre for at komme ud af en situation.

  • De kan flygte.
  • De kan kæmpe.
  • De kan lukke ned og blive handlingslammet.

Dette har jeg skrevet lidt om i mit svar ”Derfor udvikler nogle heste aggressiv adfærd og hvordan du kan bruge hestens kommunikationstrappe til at fjerne årsagen”, til an anden hesteejer. Her du også kan læse lidt om hestens dæmpende signaler og kommunikationstrappe, som du med fordel også kan bruge til at aflæse din hest.

#4: En hest, der ikke er i nusse-humør, kan sige nej-tak ved at blive truende
Det er min erfaring, at hestes humør generelt ikke svinger lige så meget, som vi mennesker kan have tendens til. Men jeg kender heste, der ikke altid er i nusse-humør. Der er i hvert fald nogle dage, hvor de gerne vil nusses og andre hvor de går deres vej. De fleste heste vil vende hovedet bort og måske tage et skridt til siden, hvis det er muligt. Er de på folden, kan de finde på at vende rundt og gå deres vej. Det er deres måde at sige ”nej tak” til samvær på. Står de bundet på striglepladsen eller står de i boksen, har de ikke samme mulighed for at gå deres vej, og det kan få nogle heste til at lægge ører og true med at bide. I disse situationer udviser hesten afstandstagen adfærd og det er vigtigt at vi lytter til vores heste, og respekterer at de ikke ønsker vores samvær lige nu eller lige her.

Uanset hvilken årsag der gælder for din hest i en given situation, så er det den erfaring din hest gør sig, som tæller i hans hoved. Så hvis han erfarer at ”skride adfærd” og/eller trusler kan løse det for ham, så det den adfærd han vil prøve at løse flere og flere situationer med. Det er lidt ud fra devise ”en gang succes, altid succes”.

Derfor tænker jeg, at du skal gentænke din måde at træne ham på, så din tilgang til ham bliver markant anderledes og han dermed opfatter det som om I har gang i noget nyt – og forhåbentlig spændende, som han gerne vil deltage i.

Opnå succes med din træning af en din store stærke prestolerante jydske hest

Min blødhedsskala for pres anvendt i læringsteorien

Billedet viser den skala for blødhed jeg arbejder ud fra, når jeg anvender læringsteorien.

Det første jeg vil anbefale dig er, at du, hver gang du er sammen med din hest, overvejer følgende:

  1. Er han tryg i omgivelserne og ved dig? Hvis ikke, så find et sted og setup hvor han er tryg. En tryg hest lærer bedst og vil ikke føle behov for at flygte.
    Du aflæser hvor tryg han er på de dæmpende signaler han eventuel viser. Jeg har skrevet lidt om de dæmpende signaler og hestens kommunikationstrappe her: Derfor udvikler nogle heste aggressiv adfærd og hvordan du kan bruge hestens kommunikationstrappe til at fjerne årsagen.
  2. Er han mere motiveret for noget andet en samvær og træning med dig. Hvis ja, så er hans fokus et andet sted og det går ud over hans indlæring. Er motivationen for noget andet høj nok, er der en stor risiko for at han igen skrider fra dig.
    Gør dig selv attraktiv at være sammen med ved at tale til ham med en sød og begejstret stemme og eventuel give kiks, når han viser dig opmærksom – det skal kunne betale sig på den gode måde at være sammen med dig.
  3. Føler han sig nogle gange spærret ind eller fanget i en situation? Hvis ja, så hjælp ham ud af situationen. Find et andet sted at træne, strigle eller nusse ham. Det vil gøre ham mere tryg ved dig, hvis du er sådan en der lytter til ham og hjælper ham, når det er svært.
  4. Respekter det, hvis han siger nej-tak til nus og samvær. Det er okay at han siger nej-tak, ligesom det er okay, hvis du siger nej-tak til noget. Find eventuel årsagen til det, hvilket kan være en af de ovenstående situationer, og hjælp ham ud af det. Her tænker jeg at punkt 2 spiller ind.

Dernæst tænker at jeg, at du skal blive helt skarp på hvilke signaler du bruger, i hvilke situationer og hvilken respons du ønsker fra din hest. Når du opfatter ham som uopdragen, kan det være fordi, at det han tidligere har lært, er noget andet end du ønsker. Det kan også være, at din hest ikke har lært at omgås mennesker. Uanset hvad, lyder det til at din ikke kender dine signaler. Det skal du i gang med at lære ham, før du kan forvente at han responderer som du ønsker.

Som jeg skrev tidligere, så er den evidensbaserede læringsteori en del af min værktøjskasse.

Uanset hesterace, så gælder den samme læringsteori. Den gælder i øvrigt også på alle andre pattedyr som hunde, spækhuggere, delfiner, katte, mennesker, mus, rotter og så videre.
Men strategien, hvormed jeg bruger læringsteorien, er ikke altid den samme. Det er heller ikke altid de samme elementer i læringsteorien jeg anvender.

Med din hest, der allerede har erfaret, at han kan bruge sin styrke til at løse situationer med, ville jeg bruge en eller flere af følgende strategier:

  1. Når jeg arbejder med de taktile signaler som for eksempel et træktov er, gør jeg det ud fra en skala, der går fra 1-5. Hvor 1 er det helt bløde pres, og det niveau, som jeg ønsker, at hesten skal lære at reagere på. Og 5 er det højeste pres jeg kan præstere, og det niveau jeg overhovedet ikke ønsker at komme op på.
    Ved indlæring af taktile signaler, for eksempel at et træk tilbage i træktovet betyder stop, så starter jeg altid på 1 og øger kun presset, hvis hesten ikke reagerer. I starten øger jeg langsomt presset op ad skalaen, indtil jeg finder det niveau, hvor hesten reagerer.
    Min strategi er altså – spørg på 1, øg til 2, øg til 3 og så videre, indtil hesten reagerer som ønsket.
    Derudover sørger jeg for, at mit setup, gør det så nemt som muligt for hesten at forstå, hvad jeg gerne vil have den til. Forstår den ikke hvad den skal, så har jeg fejlet i mit setup og jeg må tilbage og justere. På måde kan jeg mindske sandsynligheden for, at jeg når helt op på niveau 5.
    I tilfælde som dit, hvor din hest har fundet ud at den er stærkere, og at den kan løse situationer ved at ”gå i mod” presset, vil jeg tage en lidt anden strategi i brug.
    I stedet for langsomt at øge niveauet for pres op ad skalaen, så går jeg direkte fra niveau 1 til niveau 5. Dette vil i langt de fleste tilfælde komme som en overraskelse for hesten, og jeg oplever, at med den rette timing i eftergift (her hvor vi fortæller hesten at den har gjort det rigtige) og blødhed i mine muskler, så skal der kun få gentagelser til, før den begynder at reagere på niveau 1 – for så undgår den det ubehagelige niveau 5.

  2. Hvis hesten ikke opfatter niveau 5 som ”højt nok”, kan det for nogen hjælpe at bruge en hingstekæde. Normalt er det kun yderste nødsituation jeg anbefaler hingstekæden og det er der to grunde til.
    1. Jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at undgå, at træne med smerten fra det høje pres en hingstekæde giver.
    2. Det vi indlærer med højt pres, skal vi udøve med højt pres.
      For nogen heste betyder det, at vi altid er nødt til at bruge hingstekæden, for når den ikke er der, kommer de tilbage til den gamle adfærd. Sagt med andre ord. Nogle heste lærer, at det er to forskellige situationer alt efter om den har hingstekæde på eller ej.
  3. Som alternativ til hingstekæden, eller hvis den heller ikke virker, kan klikkertræning være vejen frem. Brugt rigtigt er klikkertræning sindssygt effektivt. Min anbefaling er, at hvis du ikke allerede ved hvordan det virker, så skal du søge hjælp hos en der kender de bagvedliggende mekanismer, og en som er ved hvordan man aflæser, om hesten rent faktisk har lært en adfærd, eller om klikkeren bare har lagt låg på den uønskede adfærd. Hvis det sidste er tilfældet, at der er lagt låg på en given adfærd, så er den sofahest du ønsker dig, blevet til en tikkende bombe i stedet for.
    For mig er den største faldgrube ved klikkertræning, at træneren ikke altid er opmærksom på om en given adfærd er indlært og om hesten er tryg ved det, eller om der ”bare” er lagt låg på adfærden.

Præcis hvilken strategi jeg ville anvende og hvordan jeg ville bruge den på din hest, kommer an på rigtig mange faktorer, som jeg ikke kender. Her gælder det om at du selv skal kende din hest og vide om han er utryg, presset, føler sig spærret ind eller om han bare siger nej-tak til samvær. Og så skal du lave et træningssetup hvor han er tryg og hvor det kan betale sig for ham at være sammen med dig – du skal være mere interessant end foldkammeraterne, maden eller hvad han nu foretrækker.

Omtræning af en prestolerant, stor og stærk jydsk hest kræver en dedikeret indsat

Jeg forstår din frustration, over at føle sig som den lille, den der kommer til kort når hesten ”bare skrider” – især når det er så stor og stærk en hest som en jyde.

Du har nogle forventninger til ham, som han ikke indfrier og det frustrerer dig – det forstår jeg rigtig godt og jeg føler med dig.

Som jeg læser din beskrivelse af din hest, så er det min opfattelse at det bunder i misforståelser mellem dig og din hest. Du giver nogle signaler han ikke forstår og derfor reagerer han med det han er bedst til – nemlig at gå imod presset. Det er blevet hans svar på mange ting og han kan også finde på at benytte sig af afstandtagende signaler som trusler om spark og bid.

Derfor er min anbefaling til at du gentænker dit samvær og din træning med din hest. Det skal kunne betale sig for ham at være sammen med dig, han skal have tillid til at du hjælper ham, hvis noget bliver svært og han bliver utryg og han skal have lært hvad det er du forventer af ham.

Da jeg ikke kender dig og din hest, og da jeg ikke har set situationen selv, vil der helt sikkert være nuancer jeg ikke har med her. Derfor er min anbefaling til dig, at du skal tage fat i en dygtig træner/underviser, der ved noget om især dæmpende signaler, hestens sprog og kommunikationstrappe, adfærd, læringsteori og eventuel klikkertræning med afsæt i forskningsbaseret viden. En som kan hjælpe dig med at sammensætte den helt rigtige træningsplan, så din hest igen kan blive den sofahest du ønsker dig. En der hepper og motiverer dig, også når det bliver svært.

Rigtig god træning og de bedst hilsner,
Diana Roed

Eksamineret BBH Basisinstruktør med en overbygning til BBH Træner

Med min video feedback kan du få konkret hjælp til at komme i gang med træningen - du kan læse mere om hvordan det foregår og booke det her.

Bor du på Fyn, vil jeg gerne invitere dig til en uforpligtende snak, hvor vi sammen finder ud af, om jeg er den rette til at hjælpe dig. Du kan booke i min kalender her. Bor du et andet sted, findes der mange rigtig gode undervisere og trænere med samme baggrund som mig i listen her.


Flere spørgsmål om samme emne

En bekymret ponymor søger hjælp til omtræning af en overfrisk og kæk springpony med konfliktadfærd, som hun skriver “… men når han kommer til ridehus eller et stævner, er det med høj haleføring, max gas og hop og kasten med hovedet. “. Det er utrygt og farligt for hendes datter og jeg kommer her med de 3 typiske årsager til adfærden og svar på hvad der skal til for at ændre det til en tryg situation.

Læs mere...

Aggressiv adfærd er farlig adfærd… uanset årsagen. Og efter min mening er det noget alle hestemenneske skal tage alvorligt, finde årsagen til og lægge en god træningsplan, for at hjælpe hesten af med den aggressive adfærd. Derfor blev jeg rigtig glad da en ponymor forleden skrev til i brevkassen,  og spurgte om hjælp til at ændre

Læs mere...


Da jeg pt. ikke har den tid jeg ønsker til at kunne give et grundigt svar, 

så har jeg midlertidigt lukket for nye spørgsmål.


Jeg planlægger med at åbne igen i slutningen af 2022.

Spørg Ridelæreren og få et fagligt svar

Få et konkret og direkte brugbart svar, på dit problem eller noget du gerne vil i gang med - så du kan blive dygtigere!


Er der noget det stopper dig i din træning? Hvad vil du gerne kunne?

Har din hest en adfærd du gerne vil ændre? 


Det er gratis at få svar - jeg skal kun bruge din e-mailadresse, så jeg kan sende mit svar til dig.

Jeg er hverken uddannet dyrlæge, smed eller agronom, derfor hverken kan eller vil jeg stille diagnoser eller lægge foderplaner. I sådanne tilfælde henviser jeg altid til rette fagfolk.